Lejrskole Bornholm

Classroom Bornholm
Bornholm er et unikt klasseværelse, der kan iscenesætte og lægge virkelighed til megen god undervisning. Og videnscentre som NaturBornholm, Bornholms Middelaldercenter, Bornholms Museum, Melstedgård og Bornholms Kunstmuseum kan medvirke til, at man får mere med hjem end blot én på ‘opleveren’.

Fortid og nutid. Perspektiv, dybde og bredde. En unik natur. En voldsom og synlig fortid med en imponerende fortællekraft. En nutid, der kan sanses. Bornholm er bare anderledes. Bornholm er fortællingernes ø.

Den voldsomme fødsel, da Bornholm kom til verden i et inferno af aske og flydende lava. Den vilde og brutale middelalder. Sten-, bronze- og jernalder. Den biologiske mangfoldighed. Bombardementet i Rønne og Nexø. Mordet på den svenske kommandant Prinzenskjöld. Historie og samfundsudvikling. Rollespil på den gamle kongeborg gemt inde i Almindingen. Kunst. Glaskunst. Keramikkunst. Kunsten i at fange lyset med pensel. Rapelling. Outdoor-life. Touring på to hjul. Sprækkedalene. Rundkirkernes uløste gåde. Klipper. Hav. Den dramatiske historie om Hammershus. Gravpladserne. Helleristningerne. Dromaeosaurus, sauropod og ankylosaurus – den virkelige fortid.

Tradition for at kunne håndtere lejrskoler
Bornholm har en mere end 100 år gammel tradition for at kunne håndtere næsten ethvert gæstebud – og ikke mindst lejrskoler. Uanset om jeres ”lejrskolemålsætning” er teambuilding eller har fokus på læring og faglighed, så har Bornholm bare mere at byde på. Bornholm giver jer alle muligheder for at sammensætte en aktiv og spændende lejrskoletur, som eleverne vil huske, og se tilbage på som en dejlig oplevelse.

Download materiale til jeres lejrskoleophold på Bornholm:
“Lejrskolehæfte 2011”
“Opgavehæfte 2011”
“Lærervejledning 2011”